Og her kommer det lille blå lokomotiv, op ad bakken. En vældig bakke, for resten — mange folk siger det er den største bakke nogen nogensinde har set. Og lokomotivet? Lokomotivet når helt til toppen. Tro mig.

Lad mig sige det klart. Nummer syv-komboen — kung pao-kyllingen med stegte ris — repræsenterer enestående value for money til tolv nioghalvfems. Nu kan det være at nogen vælger lo mein. Og det er deres gode ret. Men jeg tror, dybt og oprigtigt, på kung pao-kyllingen.

Hun sad der, fuldstændig stille, hendes ravfarvede øjne fikseret på glasset ved bordkanten. Universet holdt vejret. Én pote rakte ud — langsomt, bevidst — og med tyngdekraftens stille sikkerhed væltede glasset ned på gulvet. Hun rykkede sig ikke. Det gør hun aldrig.

Her, på det åbne kontorlandskabs lysstofrørsbelyste sletter, nærmer junioranalytikeren sig den fælles mikrobølgeovn. Han vogter sine pastarester med stille beslutsomhed. En rival dukker op — Karen fra regnskab — og spændingen er til at tage og føle på. Kun én kan varme ad gangen.